Efter krav fra Indsamlingsnævnet lægger vi atter regnskabet op på hjemmesiden:

 

I juni måned (2022) samlede Oktoberkoret penge ind til Human Supporters Association. Pengene går til projektet Voice of Kids, der skal støtte krigstraumatiserede børn i Nablus.

 

Starten på indsamlingen var en solidaritetskoncert den 18. maj i Koncertkirken på Nørrebro med deltagelse af organisationer, der arbejder med Palæstinaspørgsmålet og musik og talere.

 

Vi havde håbet, at få deltagelse af musikere fra Palæstina, Vestbredden, men de kunne desværre ikke få indrejsetilladelse. I stedet deltog stifter og leder af Human Supporters Association, Wajdi Yaeesh Abu Eva, der også har fransk pas. Han holdt en meget bevægende tale til arrangementet.

 

Vi håber stadig at kunne invitere palæstinensiske musikere til Danmark. Til koncerten Palæstinas ambassadør i Danmark Manuel Hassassian, at vi skulle henvende os til ambassaden næste gang, så ville de sørge for indrejsetilladelsen. Så håber vi, at vi endnu en gang kan få økonomisk støtte fra Veluxfonden til de bekostelige rejseomkostninger.

 

Regnskabet herunder omfatter penge fra indsamlingen og overskud fra solidaritetskoncerten.

I alt har vi sendt 4000 euro til Human Supporters Association.

 

Indkomne bidrag og øvrige indsamlingsindtægter             31515,57 kr

 

Administrationsudgifter – gebyr Indsamlingsnævnet            1200,00 kr

 

Indsamlingens overskud                                         30315,57 kr