Oktoberkoret |
||||||||||||||||||||||||||
|
Grundlag for Oktoberkoret Idegrundlag I Oktoberkoret har vi en mening med det vi synger. Vi synger sange om fred, frihed, solidaritet og retfærdighed. Vi holder også af folkelige viser om livsglæde og kærlighed. Og vi lægger stemmer til drømme om et bedre samfund.
Hvem kan være med Koret er åben for alle der har lyst til at synge og som gerne vil dele glæden med ligesindede. Det spiller ingen rolle om man er: - Ung, gammel, kvinde eller mand, - Hvid, gul rød eller sort eller om man kommer fra Novgorod eller Aabenraa.
Hvad skal man kunne Man skal selvfølgelig kunne synge rent, men behøver ikke at kunne læse noder. Vi giver os god tid til at lytte sopran-, alt-, bas,- og tenorstemmerne på plads. Stemmerne til de enkelte sange ligger til afspilning og aflytning på korets hjemmeside.
Optagelse i koret På første koraften hjælper dirigenten med at indplacere den enkelte på den ”rigtige” stemme.
Hvordan øver vi Koret samles en gang ugentlig i henholdsvis efterårs og forårssæson. På almindelige koraftener øves dels sange fra det faste repertoire, dels nye sange, som senere skal indgå i korets sangskat. Nye sange trænes dels i stemmegrupperne, dels alle stemmer sammen. Det aftales fra gang til gang hvilke sange, der arbejdes med. De enkelte stemmer kan af og til aftale at øve hver for sig.
Repertoire Koret arbejder hele tiden med at forny og udvikle sit repertoire. På baggrund af fælles drøftelser arbejder repertoireudvalget med at finde egnet materiale. En gang årligt foretager koret en vejledende afstemning om hvilke sange, der indgår i det faste repertoire, der består af 25-30 sange. I repertoiregruppen indgår ud over dirigenten en repræsentant fra hver af stemmerne.
Hvem synger vi for Koret stiller sig gerne til rådighed for arrangementer, organisationer m.fl., der vil høre sange med mening i. Koret optræder både med traditionelle korarrangementer, lægger op til fællessang og sammensætter programmer med oplæsning, solosang- og spil. Koret samarbejder ligeledes gerne sammen med andre kor, band og enkeltpersoner om særlige arrangementer. Koret arbejder selv aktivt for at blive brugt og på at udvikle programmer, der støtter korets politiske og folkelige brugbarhed.
Hvor og hvornår Koret øver onsdage i Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, Valby kl. 19:00 – 21:30
Hvad koster det Det koster kr. 1200,- for hele sæsonen, der opkræves med kr. 600,- forår og efterår.
Hvem kan man henvende sig til Koret kan kontaktes gennem formand og/eller dirigent.
Særlige arrangementer Koret søges samlet til korweekend en gang om året.
Sæsonplan Ved sæsonstart fastlægges plan for den kommende sæson.
Vedtaget september 2001 |
|